Betingelser
Vi har valgt at skrive vores “Generelle betingelser” på en lidt utraditionel måde, men alt i alt for at du kan bevare overblikket og få det svar, du har brug for.
Vi har valgt at skrive vores “Generelle betingelser” på en lidt utraditionel måde, men alt i alt for at du kan bevare overblikket og få det svar, du har brug for.
Det kan virke lidt uoverskueligt, hvad man må og hvad man ikke må. Derfor har vi samlet nogle svar til dig her.
Alt det med småt har vi forstørret en del, så du ved, hvilke rettigheder du har, på den ydelse, du har købt.
Hvor tit og hvor længe må jeg bruget mit speak?
For brug af speak som direkte reklamekampagne ved broadcast (f.eks. radio/TV/biograf), på SoMe (Sociale Medier som YouTube, FaceBook, Spotify etc.), infomercials eller InStore produktioner mv. er rettighederne som udgangspunkt for ét enkelt år. Ønskes forlængelse for yderligere et år, kan dette tilkøbes.
Hvor må jeg bruge speaket?
Mediet – eller brugsretten, der er betalt for, skal til enhver tid overholdes: Er dit speak f.eks. købt til en lokalradio, må det ikke bruges regionalt, på Sociale Medier eller på TV mv. lignende.
Udtale af brands og andre ”svære ord”
Når du foretager din bestilling, er du selv ansvarlig for at fortælle os, hvordan dit firmanavn eller andre specielle navne/produkter mv. skal udtales.
Derfor skal du senest 15 minutter efter din bestilling, sende udtalen til os. Enten ved at sende en lydfil til [email protected] – eller ved at ringe udtalen ind på vores telefonsvarer: (+45) 69 14 24 12. Alternativt kan vi ikke påtage os ansvaret for forkert udtale – og en ny optagelse af beskeden, vil derfor koste 75% af den fulde købspris.
Ved bestilling af dine speaks er det en god idé at angive, hvilken stil, du ønsker det speaket i som f.eks. glad, seriøs, neutral osv… Skriv det i feltet ”bemærkninger” på ordren.
Hvor hurtigt kan jeg få et speak retur?
Hos SpeakOnline er du i de fleste tilfælde sikret levering af speaks / voice over inden 24 timer (i hverdage) fra endelig bestilling. Inhouse speaks vil dog typisk kunne leveres hurtigere.
Ved levering af længere speaks til f.eks. eLearning, aftales leveringstiden individuelt.
Vi har en leveringstid på ca. 48 timer af speaks til brug på telefonsystemer, medmindre andet er aftalt.
Kan jeg skifte speaker midt i et forløb?
Hvis du kun har bestilt en demo, kan du altid fravælge stemmer, uden det koster dig noget (medmindre andet er aftalt).
Er opgaven endelig bestilt, kan du selvfølgelig altid vælge at skifte stemme, men ikke uden en mer-omkostning. Den aktuelle speaker har været i studiet og har brugt tid/energi på at speake, og det skal naturligvis honoreres. Har speaken også været igennem klipning og mastering, er dette selvfølgelig også en mer-omkostning. Derfor er det vigtigt, at du nøje lytter til demoerne på vores hjemmeside, inden du vælger stemmen til dit projekt – og tydeligt ved bestillingen af speaken, beskriver den stil (evt. med eksempler), du ønsker i din produktion.
Mange speakere er villige til at levere en gratis og ikke-bindende demo udfra dit manus, hvis det ønskes. Det SKAL dog fremgå af din bestilling, du kun er interesseret i en demo.
Varianter af reklame - udløser det ikke rabat?
Når du får produceret speak til en reklamefilm, kan denne film ofte have flere varianter. Såfremt dette er tilfældet, koster hver variant typisk 50% af prisen for det fulde spot (excl. evt. studiehonorar, hvis det ikke speakes i samme omgang som hoved-spottet).
Er der tale om et helt nyt spot (altså ikke kun en ny pay-off), koster det normalt fuld pris igen.
Sådan definerer vi varianter:
Filmen, speaken bruges i, skal være præcis den samme som i hoved-spottet – men forskellige payoffs eller forskellig into. OBS! Du må altså heller ikke “skifte reklamefilm” og så blot bruge det speak, du allerede har fået lavet… så gælder det for et helt nyt spot i forhold til rettigheder!!
Kan jeg fortryde min ordre, når den er sat i gang?
Ja, det kan du, men ikke uden omkostninger. Hvis du fortryder midt i et forløb kan du evt. få rabat på den aftalte pris, men det aftales fra gang til gang.
Hvis jeg videresælger et speak hvad så...??
Hvis du er “mellemmand” (fx. marketingbureau el.lign.) – hvordan skal man så forholde sig?
Du skal som udgangspunkt sørge for at betale din regning til os inden produktionen bliver taget i brug hos slut-kunden, medmindre andet skriftligt er aftalt.
Det er din pligt at fortælle slut-kunden om rettighederne på speaken, som aftales fra projekt til projekt.
Skulle du være så uheldig, at din virksomhed går konkurs eller at din virksomhed af andre årsager ikke kan betale fakturaen, forbeholder vi os til enhver tid retten til at sende den ubetalte faktura direkte videre til slutkunden idet rettighederne for speaken udelukkende tilhører SpeakOnline og speakeren selv. Dette sker naturligvis kun i yderste konsekvens efter adskillige rykkere og/eller konkurs af din virksomhed. Det er din pligt at gøre kunden opmærksom på det.
Godkendelse af produktion
Når du får de bestilte lydfiler, er det din opgave at lytte dem igennem for fejl inden 48 timer (to hverdage) efter modtagelse.
Såfremt der er fejl i speaks sammenlignet med manuscriptet, er rettelsen selvfølgelig på vores regning. Skulle du derimod opdage en fejl i manuscriptet – eller har du bare generelle ændringer, koster det 50-75% af den fulde købspris at rette.
Såfremt evt. fejl ikke påpeges inden 48 timer efter modtagelse, vil ordren blive betragtet som afsluttet og godkendt, hvorefter evt. rettelser skal oprettes som en almindelig ny ordre.
Siger I ja tak til alle former for Speak-opgaver?
Vi siger ja tak til at lave langt de fleste projekter, men vi har besluttet, vi vil være med til at “aflive” den hårde tone. Derfor har vi valgt ikke at ville levere speaks til produktioner med følgende indhold:
– Porno, seksuelt relaterede natklubber, strip-barer etc.
– Ludomani-skabende spil, som kasino og poker etc.
– Branding/oplysning af seksuel orientering el.lign
– New age, alternativ behandling (fx. zoneterapi, kraniosakral-terapi, akupunktur osv.) og meditation/yoga
– Branding/reklame for religioner/sekter
– Religiøse bandeord mv.
…og hvorfor nu lige det…???
Fordi vores virksomhed er baseret på kristne værdier… og vi tror på, at hvis man taler pænt til hinanden, opfordrer til positivitet og ikke blander en “forkert ånd” ind i det hele, er man med til at ændre verden…! Måske er vi naive, men det er en livsstil, som vi har valgt at bygge vores virksomhed på…!
Fortrolighedspolitik vedr. Persondata
Enhver kunde/bestiller står selv inde for, at oplysningspligten i henhold til persondataforordningen over for evt. registrerede personer i det materiale, der skal anvendes til SpeakOnline’s løsning og efterfølgende opbevaring hos SpeakOnline, er iagttaget og overholdt.
Hold dig endelig ikke tilbage for at ringe til os på tlf. +45 92 15 92 10! Vi er klar til at besvare dine spørgsmål.
– eller skriv en e-mail til os via [email protected] – eller udfyld vores kontaktformular, hvis du vil have et konkret tilbud.